<

PASFOTO

Kig ind forbi C.P. Foto, så laver vi et vellignende pasfoto på få minutter.

Du behøves ikke at bestille tid, for vi har altid tid. Vi tager pasfotos af folk i alle aldre.

HUSK at børn nu skal have deres eget pas – uanset hvor gamle de er.

Vi er certificerede og yder godkendelsesgaranti.

Vi kan lave et pasfoto til alverdens identifikationskort, og vi kan også lave en digital kopi, hvilket kræves i nogle lande.

Vi laver altid 6 billeder på print til dig. Til f.eks. amerikanske pas laver vi kun to billeder, fordi de skal være en del større end danske pasfotos.

Der er en del krav til det fotografi, der skal bruges i dit pas.

·         Fotografiet skal være uden skader

·         Det skal ligne dig og have størrelsen 35x45 mm, hvor hovedet måler 30-36 mm fra hagen til toppen af hovedet.

·         Billedet skal tages lige forfra og vise dit ansigt uden hovedklædning. Tørklæde er dog tilladt så længe man kan se hele ansigtet og begge øjenbryn i deres fulde længde.

·         Billedet skal være korrekt belyst

·         Begge øjne skal være helt synlige og rettet mod kameraet

·         Munden skal være lukket

·         Man skal helst ikke have sine briller på, men hvis man insisterer på at bære briller, så må brillerne ikke være tonede og de skal være uden reflekser

·         Baggrunden skal være lys og ensfarvet

 

Det er meget vigtigt, at du undersøger om dit pas er gyldigt i god tid før din rejse, så du kan nå at få lavet et nyt. Nogle lande kræver at ens pas er gyldigt i op til 6 måneder ud over rejsens varighed.

 

 

PASFOTO 6 STK FRA 169.-KR.

PASFOTO KUN PÅ MAIL FRA 199.-KR

PASFOTO PÅ MAIL+BILLEDER FRA 269.-KR

EKSTRA BILLEDER FRA (6 STK). 75.-KR

 

 

 

Danmarks regler for biometriske pas pr. 1. januar 2012

Fra den 1. januar 2012 skal nye danske pas indeholde underskrift, foto, fingeraftryk digitalt.
Dermed skabes der større sikkerhed for at passet ikke kan forfalskes eller misbruges. Pasfoto og fingeraftrykket lagres i passets chip.

Beslutningen om indførelse af fingeraftryk i pas er en central beslutning i EU, som led i bekæmpelsen af terrorisme, menneske handel, menneskesmugling, ulovlig indvandring og anden grænseoverskridende kriminalitet.

 Med de nye biometriske pas sikres danske statsborgere også muligheden for fortsat at kunne rejse til lande, når der på sigt vil blive krævet den type pas ved indrejse.

Med de nye pas er du sikret imod at uvedkommende stjæler din identitet og udgiver sig for dig og mod at dit pas forfalskes.
De nye biometriske pas har en usynlig elektronisk chip indstøbt i siden med personlige oplysninger. I chippen bliver der lagret en kopi af pasbilledet, fingeraftryk og de maskinlæsbare linjer i passet.

De nye regler betyder ikke at allerede udstedte pas skal ombyttes. Det er først, når ens eksisterende pas udløber at det er nødvendigt at anskaffe sig det nye pas.

Der skal ikke tages fingeraftryk af børn under 12 år, men de skal møde op personligt for at søge om pas. 
Siden 1. oktober 2004 har børn – også nyfødte og unavngivne, skulle have deres eget.